Hjemmeværnsforeningen for Køge og Omegn


SELVFØLGELIG BLEV DANMARKS 76-ÅRIGE BEFRIELSESDAG MARKERET I KØGE - - STILLE OG VÅDT.

Hjemmeværnsforeningen markerede dagen 4 forskellige steder i Køge-området.

Covid19-situationen gjorde, at kun en lille gruppe deltagere deltog:

Foreningsbestyrelsen + fanebærer, faneløjtnant og hornblæser, Borgmester Marie Stærke - Chefen for Hærhjemmeværnsdistrikt Midt- og Vestsjælland, oberstløjtnant Peter Serup - Israels ambassadør, Hans Excellence Benny Dagan og fru Irit samt den lokalt boende, holocaustoverlevende fra Bergen-Belsen, Joop Vos.

De 4 ceremonier blev holdt med taler, lægning af kranse og blomster. honnør med fane, sabel og fanfare.

Ceremonierne fandt sted på på hhv.

1) Herfølge Kirkegård (gravmælet over modstandsmanden Carl Sejer Jensen - ramt af skud og død under bevogtningstjeneste på Carlsensvej i Køge).

2) Ny Sct. Nicolai Kirkegård ("Commonwealth Grave" for SOE-agenten, Erik Boelskov), hvor medlemmer af Boelskov-familien deltog.

3) "Varme Hænder" ved Åhavnen (Hjemmeværnsforeningens skulptur fra 2018 - rejst til minde om Køgeborgernes indsats ved redningen af danske jøder i 1943).

4) 5-maj-mindestenen (rejst af Hjemmeværnsforeningen i 2020) ved Køge Å/Ellebækken (tæt ved Torvebyen).

Som det blev sagt under ceremonierne: MAN MÅ IKKE TAGE FRIHEDEN OG DEMOKRATIET SOM EN SELVFØLGE.

Bruno Juul