70-året for Danmarks Befrielse

Mindehøjtidelighed i Køge d. 4. maj 2015

 

 

 


Hjemmeværnsforeningen for Køge og Omegn afviklede en smuk mindehøjtidelighed den 4. maj i Køge.
Ca. 100 mennesker gik i samlet flok fra Køge Torv til Sct.Nicolai Ny Kirkegård på Nørre Boulevard.  I spidsen gik 32. Bataillons Musikkorps efterfulgt af 15 foreningsfaner.
På kirkegården blev der spillet musikstykker, der passede til lejligheden.  Borgmester Flemming Christensen og frihedskæmperen, hjemmeværnsmanden og efterretningsagenten H.C. Nielsen holdt mindetaler.
Borgmester Flemming Christensen, H.C. Nielsen, Chefen for Hærhjemmeværnsdistrikt Midt- og Vestsjælland major Ole Jørgensen og kaptajn Tim Petersen fra Hjemmeværnet i Køge lagde kranse.
Musikken spillede ”retræten” efter hver kranselægning – dog blev der efter ønske fra H.C. Nielsen spillet ”The Last Post”, da han havde lagt Hjemmeværnsforeningens krans.
Arrangementet sluttede med, at deltagerne sang ”Altid Frejdig når du går”
.